Din Vinkurv

Din kurv er tom

- direkte fra vinbonden til dig.

Innocent Bystander

At kalde Innocent bystander for et vinhus er en voldsom underdrivelse. Innocent bystander er resultatet af et fanden i voldsk drive, en sprydlende virkelyst og et forrygende blik for innovation. Vinmager Stephen Flamstead og co. orkestrerer ind til flere distinkte brands, de har eget bageri og arbejder seriøst med både kaffe, ost og design. Alt i alt et moderne gastronomisk unikum, der både formår at orientere sig bredt og levere kvalitetsvine i verdensklasse. At denne form for gastronomisk virke skal findes i Australien er derimod ikke så overraskende. Alt imens det tung-sløve Europa i det store hele har 'trådt vande' er de spurtet frem 'down under' og 'over there' og har sparket (ikke mindst grafisk) innovation ind i vinverden. Vi er meget stolte af at kunne introducere udvalgte dele af deres super spændende portefølje og ser frem til at følge de 'uskyldige tilskuere' i mange år frem.