Din Vinkurv

Din kurv er tom

- direkte fra vinbonden til dig.

Domaine de Rancy

Ved foden af Pyrenæerne ligger den lille hyggelige landsby ”Latour de France” i vin-apellationen Roussillon. Hyggeligt og gennemsympatisk familieforetagende drevet at parret Brigitte og Jean Hubert Verdaguer. Med rødder tilbage til 1920 og en gennemsnitsalder på vinstokkene på 50 år er Rancy ikke novicer i vinens verden.

Husets absolutte specialitet er den ædelsøde Rivesaltes Ambre. En vin af typen ”vin doux naturel”, det vil sige en vin, der er blevet sød, fordi vinmageren har stoppet den alkoholiske gæringsproces ved at tilsætte eau de vie (96% alkohol) således, at man slår alle gærcellerne ihjel inden, at alt sukkeret er udgæret. Herved opnår man to ting: at der er restsukker i vinen, samt at man hæver alkoholprocenten i dette tilfælde til 18%. At vinen så kaldes Rivesaltes Ambré siger noget om området Rivesaltes, og om at vinen er en vin lavet på grønne druer, men at den har lagret i lang tid på egetræsfade og derfor er blevet ravfarvet (ambré = rav på fransk).

Rancys Ambre lagrer oxidativt på store træfade mellem 4 og 50 år! Vinen ændrer derfor ikke karakter ved at blive åbnet og kan derefter nydes over flere måneder – hvis man da kan holde fingrene fra den …

Fra 2001 begyndte Rancy ligeledes at producere fremragende og saftige rødvine – vine som efter få års lagring virkelig folder sig ud.

No product found