Din Vinkurv

Din kurv er tom

- direkte fra vinbonden til dig.

Hvem og hvorfor

Hagelquist - Vilter vinentusiasme

Haqelquist vine er drevet og ejet af Jess Hagelquist og Hans Jepsen. Tilsammen har vi mange års erfaring med at finde, smage og købe gode vine fra det meste af verden.

Hos Haqelquist vine er vi drevet af begejstret vinentusiasme. Vi er glade for gode vine!
Vi går ikke op i grandios vinlyrik eller snævre områdebegrænsninger - om end vores mundskænk fra tid til anden smider en lidt skæv note ind i systemet. Vi tror på at "sandheden" er i glasset og at gode vine kan komme mange steder fra.
Vi er særligt glade for klassiske vine fra "den gamle verden", da den gamle verden generelt og Frankrig i særdeleshed fungerer som inspiration, udgangspunkt og målestok for de fleste vine i verden. Men vores sortiment spænder bredt og vi har vine for enhver smag og til enhver lejlighed.

De vine, som vi nøje opsøger, udvælger og handler hjem, er alle kendetegnet ved at have karakter og en god overensstemmelse mellem pris og kvalitet.
Vi gider ikke handle med kedelige vine. Vi ønsker at introducere og distribuere de bedst mulige vine på det danske marked samt bidrage positivt til forståelsen af vinens viltre verden.

Hos Hagelquist vine møder du en anderledes måde at tænke vin på. Hos os er attituden nede på
jorden og vores virke drevet af en smittende vinglæde. F.eks har vi i mange år
anvendt uformelle smagspaneler for at dele begejstringen ved de gode vine, vi
ønsker at introducere på markedet.

Hagelquist vine er baseret på direkte import fra udvalgte producenter og salg til både private
og erhvervskunder over hele Danmark. Vi insisterer på at sælge de bedste vine
til de bedste priser

Køb og bestilling af vores vine kan foretages via hjemmesiden www.hagelquist.dk, over email,
eller via telefon

Vi glæder os til at dele entusiasmen med dig.

Jess og Hans